Helmuth Nyborg bliver af og til kritiseret for at have påstået at mænd er 27% smartere end kvinder. Påstanden skyldes en artikel fra Politiken (2002), men gentaget et stort antal gange af de andre medier (DR, JP, TV2, m.fl):

Hvad hjerneforskere har diskuteret i et århundrede, og almindelige mennesker skændtes om i årtier, er nu ifølge professor Helmuth Nyborg dokumenteret sort på hvidt: Mænd er mere intelligente end kvinder. 27 procent mere, for at være helt nøjagtig.

Tallet er ikke en gang forkert, det er nonsens. IQ-skalaen er ikke en såkaldt ratio skala, hvilket betyder at det ikke er meningsfuldt at gange og dividere tal fordi at skalaen ikke har noget absolut 0. Gennemsnittet for IQ-skalaen er arbitrært, man kunne lige så bruge bruge 1000, 0 eller -10. Da procenttal er baseret på at dividere med 100 (pro-cent = per 100) giver procenttal ikke mening. Læser man artiklen som Helmuth senere udgav (i 2005, pressens omtale var baseret på et foredrag på en kongres i 2002, hans resumé har ikke noget tal på 27), så kan man regne ud hvor fejlen hos journalisten måske kom fra:

 

Altså, der angives en point biserial korrelation (hvilket egentlig bare er en Pearson korrelation med én binær variabel og en kontinuær) på .274 (fra en faktoranalyse, en noget underlig metode at bruge her), og andet sted kan man også finde en forventet forskel på 0.27 d baseret på hjernestørrelse:

Dette sidste tal kan godt omregnes til en Cohen’s d, som er 4.05 IQ point.

Mange kender historien med Palæstinenserloven fra 1992 (omtalt tidligere her), men jeg vil tro at der findes en del af denne slags historier. Det ville være interessant at få en opfølgning på hvordan det gik de forskellige grupper. I dag stødte jeg på denne om børn fra Vietnam på Livø:

Tirsdag 29. april 1975 kom 204 flygtningebørn fra Vietnam, ledet af journalisten Henning Becker, til Livø. Anstaltens bygninger stod tomme og egnede sig til at indkvartere de vietnamesiske flygtningebørn. Børnene var isoleret på øen i 9 måneder, medens politikere, presse og den danske befolkning forsøgte at tage stilling til, hvad man skulle gøre med dem. Kort tid efter opholdet på øen fik de permanent opholdstilladelse i Danmark.

Ingen kilder på artiklen, men der findes en del avishistorier ved hurtig Google søgning:

  • 2015 https://www.berlingske.dk/internationalt/fra-binh-long-til-livoe
  • 2001 https://www.fyens.dk/middelfart/Gadebarn-fra-Vietnam-endte-i-Middelfart/artikel/251964
  • Der findes endda en forening: http://davmkif.dk/historien-om-foreningen/ men bemærk at mange af disse ikke var vietnamesere, men khmer og andre folkefærd
  • DR skriver at Danmark modtog 3700 såkaldte bådflygtninge, så der må være rigeligt statistisk materiale

Lidt udvalgte figurer fra en 2014 rapport.

Der ses en tydelig stigning i indbrud i DK efter EUs østudvidelse i 2004.

Rapporten her fortæller ikke hvem det er som bliver fanget, men det gør Justitsministeriet:

Problemet generelt med turist-kriminelle er stærkt stigende:

Og Danmark ligger meget højt i Europa hvad angår raten af indbrud.

Samtidig er opklaringschancen meget lav.

Så den samlede udgift er også ret høj, op imod 1% of BNP.

Finansministeriet er begyndt at udgive årlige rapporter om hvordan indvandrer påvirker Danmarks økonomi. Jeg tror at dette vist skyldes at DF krævede, at de skulle gøre det igen efter at den tidligere røde regering havde fjernet opgaven (kan ikke lige finde artiklen om dette). I alt fald har vi nu to af disse rapporter:

Her ser vi på den nyeste som udkom i foråret 2018 og omhandler tal fra 2015.

Terminologi

Indledningsvis er det værd at huske på de finurlige definitioner DST arbejder med:

Indvandrere
En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer

Efterkommere
En efterkommer er født i Danmark. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Personer af dansk oprindelse
En person af dansk oprindelse er en person – uanset fødested – der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Oprindelsesland Den enkeltes oprindelsesland er fastsat af Danmarks Statistik som følger

  • Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet
  • Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet
  • Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland. Vestlige/Ikke-vestlige lande

Vestlige lande: Alle 28 EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande.

Hertil skal det bemærkes at:

  • Personer godt kan skifte kategori. Det sker for efterkommere som kan skifte til dansk oprindelse såfremt, at deres forældre er født i Danmark og ikke havde dansk statsborgerskab, men senere fik det.
  • Personer med dansk-fremmed baggrund (en forælder dansk, en ikke), tælles som 100% dansk. Deres eventuelle børn vil også tælles som 100% dansk, selvom disse måtte være et sted mellem 25 og 75%.

Rapporten beskæftiger sig særligt med tal om nettobidrag, som er:

Udgangspunktet for denne analyse er at søge at opgøre, hvor meget de enkelte indbyggere i Danmark på den ene side betaler i skatter og afgifter og på den anden side modtager fra det offentlige i form af ydelser og overførsler. Dette kaldes i det følgende for personens nettobidrag til de offentlige finanser

Resultater

Hovedopsummeringen er som følger:

Første del af analysen viser, at indvandrere og efterkommere samlet indebærer en nettoudgift på 33 mia. kr. i 2015. For ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er nettoudgiften 36 mia. kr. i 2015, hvilket er 4 mia. kr. mere end i den tilsvarende opgørelse for 2014, der blev offentliggjort i foråret 2017. Omkring 1 mia. kr. heraf afspejler tekniske forhold, herunder opregning til 2015-priser. De resterende ca. 3 mia. kr. skyldes bl.a. stigende nettoudgifter på grund af det store antal asylmodtagere i 2015. For indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er det samlede nettobidrag til de offentlige finanser opgjort til 3 mia. kr., hvilket er knap 1 mia. kr. mindre end i 2014. Omkring halvdelen af ændringen for vestlige indvandrere vedrører tekniske forhold.

I stedet for en masse ord, så følger her en selektion af figurer fra rapporten.

Altså: 1) både vestlige og ikke-vestlige indvandrere klarer sig dårligere end danskere, 2) ikke-vestlige indvandrers bidrag er så ringe, at de på intet tidspunkt i livet leverer et gennemsnitligt bidrag til statskassen, 3) efterkommere er stadig ret unge, særligt ikke-vestlige.

Det er rimeligt at justere for alderssammensætningen hvis man er interesseret i hvordan en gruppe kan forventes at bidrage til samfundet gennem deres liv, og ikke bare ved deres nuværende aldersfordeling. Dette er det mest relevante at se på ifht. den længere udvikling i et land. Her ses det, at vestlige indvandrer klarer sig næsten på niveau med danskere, mens at ikke-vestlige ikke gør det, hverken første eller anden+ generation. Vi ved fra DSTs årlige rapporter, at tallene for 3. generation (‘børn af efterkommere’) ser identiske ud for dem for 2. generation. Man må derfor forvente at tallene i figur 1.4 ovenfor fortsætter i rimelig fremtid.

En anden måde at se det på er, at se på den relative andel af en gruppe som bidrager positivt, hvilket ses til højre ovenfor. Her kan man notere sig, at 71% af danskere bidrager positivt, mens at tallet er 36% for ikke-vestlige indvandrere og omtrent 50% for deres børn. Denne figur giver en god ide om cirka hvor mange indvandrere man er nødt til at enten få til at bidrage mere positivt, eller hjemsende før at dansk økonomi opretholdes på samme niveau. Dette gøres ved at fjerner dele af baren indtil farverne er cirka proportionelle dem for den danske bar. Jeg vil skyde på at en udvisning af 33 til 50% ikke-vestlige indvandrere ville være tilstrækkeligt, og 20-33% af deres børn. For vestlige og deres børn, 10-15%.

Der er stor variation indenfor de to store grupper “vestlige” og “ikke-vestlige”. Man kan derfor i stedet se på de enkelte oprindelseslande. Her har de dog ikke udregnet aldersstandardiserede tal. Man ser dog stadig, at 3 ikke-vestlige lande har positive nettobidrag, og at 3 vestlige har negativt nettobidrag.

Ser man på oprindelsesgrundlaget, så er der nogle åbenlyse mønstrer: folk der kommer til Danmark for at arbejde (erhverv) bidrager positivt, også selvom de er fra ikke-vestlige lande. Ikke-vestlige der kommer for at studere bidrager også positivt på sigt, efter 4 år og frem. Alle andre grupper er en dårlig forretning, særligt asylansøgere i det første år.

Ser man på nettobidrag ifht. uddannelse, så ser man tydeligt, at udlændinges uddannelse ikke er det samme værd som en dansk, for de får systematisk mindre i løn. En indvandrer med såkaldt lang videregående uddannelse (LVU) får omtrent det samme i løn som en dansker med et sted mellem et færdigt gymnasium og en erhvervsuddannelse.

Omregner man ovenstående årsløn til nettobidrag, så ser man, at ikke-vestlige indvandrere skal have en lang uddannelse for at overhovedet bidrage positivt, mens at indvandrere fra vestlige lande nok kan nøjes med et færdigt gymnasium. Det er en enormt ringe forretning at modtage ikke-vestlige med kun grundskole.

Givet ovenstående er det en god ide, at se på hvilken fordeling de forskellige lande har af uddannelse. Her ses det tydeligt, at de store nassegrupper af statskassen har meget store andele af personer med kun grundskole, mens at denne andel er ret lille for de vestlige lande, og et par ikke-vestlige (Ukraine, Indien, Kina).

For noget tid siden nævnte et norsk medieforsker mig som et eksempel på en pseudoforsker. Det skete tilsyneladende i avisen VG, men kom også til andre aviser:

Jeg kendte ikke til VG indlægget, men jeg opdagede det i KK. Jeg skrev da til KK og fik snakket med en journalist. De ville ikke give mig et interview, men jeg kunne få lov til at skrive et debatindlæg som svar. Udmærket ide. Nedenfor ses det indlæg jeg sendte til avisen. Begrænsningen var 3000 tegn.

I Klassekampen d. 27. Maj kunne man læse en ellers fornuftig artikel om røvertidsskrifter (’predatory journals’) og falsk videnskab (’fake science’). Petter B. Brandtzæg (PBB), medieforsker ved Sintef, nævner mig som eksempel på en ideologisk motiveret pseudoforsker, dog gøres det ikke klart hvilken ideologi jeg skulle være tilhænger af. Hvis PBB havde læst min side, så ville han vide at jeg ikke er tilhænger af nogen politisk ideologi.1

PBB nævner at jeg har påstået at have data som viser at europæere er smartere end indvandrere og muslimer. Det er rigtigt. De stammer fra sessionsprøven ved det danske militær. Tillige fandt en dansk undersøgelse fra 2016 blandt 13,000 børn at børn af ikke-vestlige haltede bagefter danske børn på træk som sprogforståelse, talforståelse, empati og samarbejde. Disse forskelle kunne i mange tilfælde ses allerede når børnene var ½ år og voksede som regel med alderen.2 Forskningen er lavet af bl.a. Aarhus og Syddansk Universitet. Er det også ’fake science’?

PBB nævner at jeg udgiver mange artikler, men det kan vel snarere ses som en ros end kritik. At personer i islam- og indvandrerfjendtlige miljøer er glade for min forskning er irrelevant for validiteten. Venstreorienterede miljøer er som regel glade for forskning som viser, at samfundet er uretfærdigt, men dette kan ikke være en seriøs kritik mod forskningen.

PBB nævner at jeg ofte udgiver artikler i mine egne tidsskrifter (med fagfællebedømmelse). Det er rigtigt. Det skyldes at der ikke findes ordentlige open science alternativer. Jeg er fanatisk tilhænger af open science, deler alle data jeg indsamler samt min analysekode. Jeg opfordrer folk der ikke tror på mine resultater til at analysere dataene selv. Jeg udgiver også nogle gange min forskning i mainstream journaler som Intelligence og til konferencer, men det nævner PBB ikke.3

PBB vurderer at jeg motiveres af mistillid til den etablerede forskning. Ja og nej. Min forskning stemmer fint overens med etablerede forskning på emnet (gruppeforskelle), hvilket enhver der tager sig tid til at sætte sig ind i emnet vil opdage. Gør man det finder man ud af, at der er noget seriøst galt med den måde som medierne omtaler forskningen på. Dette kan ikke overraske, for en undersøgelse fra 2016 blandt norske journalister viste, at 70% ville stemme til venstre for midten og 11% på Miljøpartiet. Lignende resultater ses i alle andre lande jeg har undersøgt, herunder Danmark og Sverige.4

Men det er rigtigt, at der er noget seriøst galt med meget forskning, særligt socialforskning. Forskere har i årtier udført forskning baseret på dårlig statistik (’questionable research practices’), og dette har medført at man ikke kan stole på mange udgivne resultater, den såkaldte replikationskrise.

Det er ofte ikke nemt at finde ud af hvordan verden virker. Der er ingen genveje til at vide hvad man skal tro om kontroversielle emner, man må sætte sig ind i emnet selv. Kan man ikke dette eller er man for doven, så bør man undlade at have en holdning.

4http://teknologipartiet.dk/politisk-bias-i-medierne/

Dette blev godtaget og oversat til norsk. Ikke alle dele af avisen lægges på nettet, men jeg har fået en scannet kopi, som ses nedenfor.

kirkegaard klassekampen 2017

Jeg er efterfølgende blevet kontaktet af en journalist mere, som måske ville interviewe mig. Også på norsk. Nu ser vi.

Mit nye studie om indvandrergruppers formåen i Danmark og Finland er udkommet. Udgangspunktet var de økonomiske resultater som Finansministeriet fornylig udgav (arkiveret), samt en lignende rapport fra Finland. I den danske rapport var der data for n=32 oprindelseslande, mens den finske kun havde n=11, hvoraf n=9 overlappede dem de danske. Omregnet til Euro per person per år ser sammenhængen således ud:

dk_fi

De danske tal er baseret på alle personer i grupperne og er ikke justeret for alder (jeg skrev til Finansministeriet for at få aldersjusterede tal, men dem ville de ikke give/udregne for mig.). De finske tal er baseret på personer i alderen 20-62 år. Man må således konstatere, at tallene er ikke er helt sammenlignelige, men på trods af at, så var de meget højt korrelerede (r = .89). Forskellene blandt grupperne i Danmark er større end i Finland, hvilket nok skyldes at den danske rapport var meget gennemgribende (adgang til offentlige data i CPR).

Næste skridt var at se på i hvor høj grad forskellene mellem grupperne kunne forklares ud fra oprindelseslandenes karakteristika. Her valgte jeg at se på (national) IQ og muslim%. Vi ved fra årtiers forskning at personer med højere intelligens klarer sig bedre i samfundet næsten uanset hvilket område man ser på (uddannelse, indkomst, kriminalitet, offentlig forsørgelse, opsparing, færdselsulykker, militærtjeneste osv.), hvorefter man også må forvente at dette gælder når der er tale om grupper af personer. Muslim% er mere diskutabel, men der er nok tale om en blanding af lav intelligens og modvilje mod at integrere sig i Danmark pga. værdikonflikter og antipati mod udgrupper. Disse kulturelle forskelle er veldokumenteret, også blandt muslimer i Danmark. Uheldigvis findes der ikke omfattende forskning på individ-nivo på trods af at muslimer har levet i Vesteuropa i over 40 år (de såkaldte gæstearbejdere kom hertil i 1970erne). Læseren kan selv spekulere sig frem til hvorfor der ikke findes det.

I alt fald får man 4 figurer, 2 for hvert land, en for IQ og en for muslim%. De ser således ud:

denmark_IQ_fiscal denmark_Muslim_fiscal finland_IQ_fiscal finland_Muslim_fiscal

Altså, i både Danmark og Finland er det temmelig nemt at forklare de væsentligste forskelle mellem grupperne ved at se på oprindelseslandenes IQ og muslim%.

Alle data og analysekoden er naturligvis tilgængelige til dem som er mere nysgerrige.

Har netop sendt følgende email til Kriminalforsorgen:

Hej KF,

På jeres hjemmeside kan man finde statistik over personer i de danske fængsler mht. udlændinge af forskellig slags:

http://www.kriminalforsorgen.dk/Etnicitet-og-statsborgerskab-7539.aspx

Der er uheldigvis problemer med jeres tal. For det første er jeres tabeller ikke konsistente fra år til år hvad angår hvilke lande der er inkluderede. For det andet inkluderer nogle år slet ikke information om statsborgerskab (fx 2005). For det tredje så tallene ikke tilgængelige i et maskinvenligt format (fx Excel). Det gør analyse besværligt da I således tvinger andre til at bruge tiden på at skrive tallene af eller kopiere dem (måske med held). Det giver ikke meget mening da jeres tal naturligvis stammer fra et maskinvenligt format til at starte med, så hvorfor ligger de ikke tilgængeligt i et sådan format?

Jeg vil derfor gerne efterspørge at I lægger Excel-filer på jeres hjemmeside som løser alle de ovenstående problemer. Det burde relativt nemt kunne gøres. Filen kan derefter blot opdateres en gang om året med de nyeste tal.

Mvh.

Emil

Forsker

Har BCC til nogle folk der går op i åbne data. Det kan da ikke være rigtigt at de ikke kan finde ud af en så simpel opgave. Og jo, det kan det nok godt for SKAT har tidligere præsteret at være ufatteligt tåbelige på samme område.

Hvorfor har DST ikke bare en tabel med disse tal i deres samling?

Tallene er i øvrigt ret interessante. Fx:

kf tabel kf graf

På internettet kan man finde omtale af et svar fra Folketinget hvor man kan se at personer fra Somalia på en måde er omtrent 900% mere kriminelle end danskere. Dokumentet kan hentes her.

Hvordan stemmer det overens med min forskning og den fra Danmarks Statistik (DST)? Jeg har netop haft en udveksling med Lisbeth Lavrsen, som er den ansvarlige person for kriminalitet hos DST.

Emil:

Hej Lisbeth,

Jeg stødte på denne (vedhæftet).

Tallene passer ikke godt overens med jeres tal. I følge mine beregninger baseret på jeres tal ligger Somalia på omtrent +175% ifht. dansk 100, og korrigeret for alder og køn på omtrent +70%. Jeg har brugt tal fra alle år I havde tilgængeligt, så 2000-2014 (minus 2001 og 2003).

I følge jeres egne beregninger i seneste rapport om indvandrere i Danmark ligger tallet på cirka +122% til +231% (side 84), alt efter om man ser på 1. eller 2. generation. I har dog kun brugt tal fra 2015 og ikke justeret for køn men derimod kun set på mænd. Jeg har sat danskere til 100 og brugt data fra begge køn. Vores tal stemmer derfor nok nogenlunde overens såfremt Somaliere lige det år var særligt kriminelle. Vi har begge brugt oprindelsesland, ikke statsborgerskab.

Tallene fra Rigspolitiet er temmelig ekstreme. De finder omtrent +900% for Somalia vs. danskere. Umiddelbart vil jeg gætte på at forskellen består i at de har brugt statsborgerskab og inkluderet personer som ikke har opholdstilladelse i Danmark inkl. illegale, men brugt jeres tal til at dividere med. Da I kun tæller legale personer (og måske på tålt ophold?), så har de brugt en for lav nævner og derfor får de et meget højt tal.

Ved du hvori forskellen består?

Lisbeth:

Hej Emil

Der er nok en række forskellige forhold, der spiller ind:

  1. Så vidt jeg ved, dækker Rigspolitiets begreb ‘Fældende afgørelse’  over anmeldelser hvortil der er truffet en fældende afgørelse. Dvs. hvis flere forhold (anmeldelser) bliver afgjort i én afgørelse, tæller alle forholdene med. Det giver et højere tal hos Rigspolitiet.
  2. Vi opgør ikke afgørelser, men personer. En person kan have haft flere afgørelser. Det giver også et højere tal hos Rigspolitiet.
  3. Rigspolitiet opgør efter statsborgerskab, dvs. personer med oprindelse i Somalia, der har fået dansk statsborgerskab, optræder ikke under Somalia hos Rigspolitiet. Det gør de hos os. Det er faktisk en ret stor andel af personer med oprindelse i Somalia, der har fået dansk statsborgerskab. Se FOLK2. Så Rigspolitiet tælle dermed færre personer med under Somalia, end vi gør.
  4. Jeg er ikke klar over om Rigspolitiet kun tæller personer med dansk personnummer med eller de også har turister, asylansøgere, udlændinge med ulovligt ophold mv. med. Men hvis de gør, giver det selvfølgelig et højere tal hos Rigspolitiet. Og deres nævner bliver så for lille, som du også skriver.
  5. Til gengæld ser det ud til at Rigspolitiets nævner er HELE befolkningen, altså også de 0-14-årige, som jo ikke kan dømmes. Det giver en for høj nævner.

Så det er lidt svært at konkludere noget éntydigt om forholdet mellem Rigspolitiets og vores tal.

Her ses en graf med kriminalitet i Danmark med to forskellige metoder til at justere for alder og køn. Det giver mening at lave denne justering da det ikke giver så meget mening at sammenligne den relative kriminalitet af unge mænd med en general befolkning hvoraf mange er kvinder og mange er ældre.

dk_adj_compare

(Fra Kirkegaard og Becker, in review)

Somalia ligger på omkring 2.1 med den ene metode og 1.7 med den anden metode, altså mellem 110% og 70% mere kriminelle end danskerne selv. Bedste gæt er derfor noget i retning af 90%. Danmarks statistik får et noget højere tal, måske fordi Somaliske kvinder ikke er så kriminelle. Min metode til at justere med tager ikke det unikke antal dømte i betragtning, kun den relative kriminalitet.

Tallet fra Rigspolitiet er derfor ret ekstremt:

krim soma

Den relative rate fås ved at dividere Somalia med Danmark. I gennemsnit er den 9.20, ergo 820% mere kriminelle (det andet tal ovenfor skyldes at jeg bare estimerede uden at regne efter). Det er temmelig meget mere end 90% til 160% (de fleste er 1. generation).

Det er ikke altid nemt at komme til bunds i disse ting. Jeg vil tro at Rigspolitiets tal inkluderer alle personer, også dem som ikke har opholdstilladelse, asylansøgere osv., mens deres befolkningstal kun inkluderer dem med opholdstilladelse. Man kunne estimere om dette er realistisk hvis man havde et nogenlunde gæt på hvor mange personer fra Somalia som er i Danmark og som ikke tælles med. Mørketallet skal være ret stort for at det kan forklare denne ret ekstreme forskel. Hvis der fx var dobbelt så mange personer, så ville den relative kriminalitet kun falde til omkring 410% mere end danskerne.

Som Lisbeth nævner, så tæller Rigspolitiet her fældende afgørelser, ikke dømte. Hvis Somaliere får flere domme i gennemsnit end danskere som dømmes, så ville det også forklare noget af forskellen. DST offentliggør ikke tal for antal domme per oprindelsesland, så jeg kan ikke undersøge emnet.

Bemærk at tallene er fra før den store migrant bølge (2008-2012).

Fornylig udgav jeg et studie sammen med Julius Bjerrekær hvori vi undersøgte præcisionen af danskernes stereotyper om indvandrergrupper i Danmark. Vi undersøgte emnet ved hjælp af et langt spørgeskema hvor vi blandt andet bedte næsten 500 repræsentativt udvalgte personer om at vurdere hvor mange procent af personer fra forskellige oprindelseslande i aldersgruppen 30-39 som var på overførselsindkomst i Danmark. Siden at en af os i 2014 havde købt de faktiske tal fra Danmarks Statistik, så var det muligt at sammenligne folks estimater med virkeligheden. Gør man det får man nogle mål for hvor præcise folks forventninger er om personer fra forskellige indvandrergrupper i Danmark. Med andre ord, deres stereotyper.

Hvis man tager det gennemsnitlige estimat for hver gruppe, så får man danskernes generelle estimat eller samlede stereotyp af denne gruppe. Hvordan forholder disse estimater sig til virkeligheden? Det viser figuren herunder.

estimat_reel

Som det kan ses, så var danskernes stereotyper ikke helt, men temmelig præcise (korrelation på r = .70). For dem som ikke er vant til statistik, så er sammenhængen mellem højde og vægt på omkring r = .50.

Afvigelserne er værd at lægge mærke til. Fx var der en kraftig underestimering af hvor mange personer fra Kuwait som modtager overførselsindkomst. En del afrikanske lande, fx Nigeria, klarer sig meget bedre end forventet. Det kunne måske hænge sammen med at folk brugte hjemlandets rigdom til at estimere ud fra, noget vi fandt evidens for i vores analyse.

Nogle indvandrergrupper i Danmark er i overvældende grad muslimske og disse grupper diskuteres ivrigt i medierne og på sociale medier. Nogle mener at danskerne har for negative stereotyper overfor muslimer, andre mener at de er for positive. Hvem har ret? Her er det værd at huske på at muslimske grupper generelt ikke klarer sig godt i Danmark, som vist på figuren herunder.

muslim_reel

Spørgsmålet er således mere præcist: har danskerne en bias overfor muslimske grupper? Gætter de systematisk for højt eller for lavt? Det kan man undersøge ved at se på fejlestimatet for hver gruppe og andel muslimer i denne gruppe. Dette vises i figuren herunder.

muslim_fejlestimat

Så, det kan ses at der er en generel negativ bias ovenfor muslimske grupper. En negativ bias betyder at danskerne overordnet set underestimerer antallet af personer på overførselsindkomst fra muslimske grupper. Den gennemsnitlige underestimering er på omkring 10%point.

Overvurderer danskerne generelt forskellene på grupperne? Det kan man undersøge ved at se på hvor store forskellene er på danskernes estimater og hvor store forskellene reelt er. Gør man det, så finder man omvendt at danskerne generelt underestimerer forskellene på grupperne. Estimaterne på forskellene er i gennemsnit 38% for små.

Hvem har mere præcise stereotyper?

Der er stor forskel på hvor præcise stereotyper folk har. Hvem der har præcise stereotyper og hvem har ikke? Selvom vi prøvede et stort antal ideer, så fandt vi generelt ikke at vi kunne forudsige hvem der havde præcise stereotyper og hvem der ikke havde. Der var en lille positiv effekt højere intelligens og længere uddannelse. I nogle få tilfælde havde kritiske holdninger til indvandring en positive sammenhæng med præcision men ofte var der ingen nævneværdig sammenhæng. Heller ikke enighed eller uenighed med Folketingets partier (inkl. DF), personlig erfaring med ghettoer, alder, eller køn havde meget at sige. Vi fik endda folk til at estimere hvor præcise de selv mente deres stereotyper var. Det havde heller ingen sammenhæng med hvor præcise de reelt var!

Der er en delvis undtagelse til det ovenstående. Nationalister havde lidt mere præcise stereotyper om muslimske grupper, men til gengæld var det mere upræcise for andre grupper, så generelt var de ikke nævneværdigt mere præcise.

Der er meget mere i studiet, som man kan læse på engelsk her.

Der er stor variation i arbejdsevnen (work performance) blandt arbejdere indenfor det samme felt. Det gælder uden tvivl også tandlæger. Siden at jeg bl.a. skal have lavet en rodbehandling og der er mange måder en sådan en kan gå galt, så virker det på sin plads at vælge en god tandlæge. Den bedste forudsiger af arbejdsevne er intelligens, men man kan ikke finde IQ data for tandlæger. Måske det simpleste alternativ er at se på hvor de er uddannet. Hvis der er væsentlig forskel på uddannelsesstederne, så kunne man vælge en tandlæge fra det bedre sted. I Danmark lader der (nu) kun til at være to steder hvor man kan læse til tandlæge og de er nogenlunde på samme niveau. Man må forsøge noget andet. En af de gode ting ved internettet er at det gør det nemmere at koordinere mange ting. En af dem er forbrugeres vurderinger af virksomheder, herunder tandlæger. En ide er derfor at samle vurderinger af tandlæger fra en række af kilder og sammenligne.

Det første jeg gjorde var at finde alle tandlæger i Århus indenfor gåafstand fra midtbyen. Det gav en liste på 14 tandlæger. Derefter søgte jeg efter kilder hvor man man finde vurderinger fra (tidligere) kunder. Jeg fandt:

  • tandbud.dk
  • Krak
  • Trustpilot
  • Facebook
  • Google

Der var masser af manglende data og relativt lidt data for de tandlæger som der var data om. Jeg noterede gennemsnitsscoren på 1-10 skala og antal vurderinger fra hver kilde i en datafil. Herefter kunne jeg analysere tallene. På grund af de mangelfulde tal, så må man lave nogle antagelser. Et af dem angår vægtningen af de forskellige kilder. Jeg valgte at vægte dem lige med undtagelse af tundbud.dk, som jeg helt ekskluderede. Denne side havde meget lidt data (kun 3 datapunkter), og dataene var mistænksomme: alle tre tandlæger med data havde en perfekt score og havde præcis 6 vurderinger. Det ligner data som er autogenereret. Udregner man herunder et gennemsnit for tandlægerne baseret på de resterende kilder får man følgende resultat:

tandlæge score n k
Godt Smil Århus 9.50 1533 2
Tandlæge Hanne Simonsen 10.00 2 2
TandlægeCentret Clemens Torv 7.41 21 4
Tandlægerne I Vesterbrogade 10.00 13 2
Tandlægerne John B. Nielsen og Elisabeth Riber 10.00 1 1
Tandlægerne Stjernepladsen I/S 10.00 3 1
Tandlægerne V. Tina Skovlund Nielsen 9.50 6 2
Tandlægerne ved Rådhuset 9.40 17 1

 

hvor score er den gennemsnitlige score, n er antallet af vurderinger, og k er antallet af kilder til vurderinger.

Hvorfor har Godt Smil så mange anmeldelser? Det skyldes at det er Danmarks største tandlægekæde. De andre klinikker er selvstændige. Det giver os endnu et analyseproblem, nemlig hvordan Godt Smil’s Århus klinik forholder sig ifht. kvaliteten af kædens andre klinikker. Siden at Århus er Danmarks næststørste by, og jeg tillader mig at antage at kvaliteten er højere i større byer, så tyder det på, at vi nok godt kan antage at tallet er nogenlunde sigende.

Fortolkningen er stadig problematisk fordi der er så stor variation i antallet af vurderinger. Et lille antal vurderinger betyder at det observerede gennemsnit er svært at fortolke. Hvis man kun har fx 3 vurderinger, så er gennemsnittet ikke ret sigende. Et lidt lavere gennemsnit med et højere antal vurderinger er mere sigende.

En fordel ved større kæder er at de er gennemtestede, nok har bedre faciliteter, og kan forventes at have større tilknyttet ekspertise såfremt den slags er nødvendigt. Jeg valgte således at ringe til Godt Smil. De havde dog en ventetid på over 2 måneder, hvilket var uacceptabelt. Det næstbedste valg er enten Vesterbrogade (10/10 med n=13) eller Rådhuset (9.4/10 med n=17). Jeg valgte den sidste og fik en tid indenfor 2 uger.

Det skal siges at jeg også sammenlignede priser. Det viser sig dog at der er prisstyring kartel på de almindeligste behandlinger, så der er ingen relevant variation mellem tandlægerne.